Musescore 4 er et fremragende program. Man skal være opmærksom på, at der er forskel på musescore.org og musescore.com. Det sidste (.com) er en kommerciel side, der gerne vil sælge noder. Musescore vil også meget gerne installere “MuseHub” og tilbyde dig at downloade eller købe forskellige virtuelle instrumenter og andre programmer. Det behøver du ikke! Det er fint, hvis man har en ny, hurtig computer, og interesserer sig for lydproduktion i almindelighed. Vil du bare skrive noder, så brug linket “download without musehub”:

Her kan du se 18 små korte videoer, der får dig hurtigt i gang: https://youtu.be/oo4c2rnmigQ?si=3dEd0Tp_6T12yp3S
Man kan godt have både Musescore 3 og 4 installeret samtidig. Men du kan ikke åbne et dokument i Musescore 3, hvis det først har været gemt i Musescore 4.
Trommer og skabeloner
Her er alle mine skabeloner til version 4.6.5 (inkl. skabeloner til jazz, pop/rock og vokalsats)
Download denne zip-fil og pak den ud.
Husk: Chrome og Edge kan drille – du skal give lov til at hente filen. Den skal pakkes ud, og de 3 filer skal flyttes til de tilsvarende mapper “styles” og “templates” i Dokumenter/Musescore 4:

Du kan nu enten indlæse trommeskabelonen direkte i trommelinjen – eller oprette nye dokumenter, hvor trommerne er tilpasset.
Se det hele på video her: Windows og MAC (NB: videoerne viser kun én skabelon “gym-arrangement.mscz”, men jeg har tilpasset det, så der nu er skabelon til både jazz, pop/rock og vokalsats)