Afsnittet “Sekvens” i dødsmessen – “Dies Irae”, som af senere komponister ofte opdeles i flere satser, er her oversat til dansk:
Dies irae, dies illa, Solvet saeclum in favilla: Teste David cum Sibylla | Vredens dag, hin dag skal forvandle verdens til aske som spået af David og Sibylle |
Quantus tremor est futurus, Quando judex est venturus, cuncta stricte discussurus! | Hvilken skælven vil der blive, når dommerne kommer, han som nøje vil undersøge alt. |
Tuba mirum spargens sonum Per sepulcra regionum, Coget omnes ante thronum. | Basunen skal sende sin forunderlige klang ud over landenes grave og tvinge alle frem foran tronen. |
Mors stupebit et natura, Cum resurget creatura, Judicanti responsura. | Døden og naturen vil stivne når skabningen rejser sig for at aflægge regnskab for dommerne. |
Liber scriptus proferetur, In quo totum continetur, Unde mundus judicetur. | En skreven bog skal bæres frem i hvilken alt det indeholdes hvorfra verden skal dømmes. |
Judex ergo cum sedebit, Quidquid latet apparebit: Nil inultum remanebit. | Når dommerne så har sat sig, skal alt det skjulte komme for dagen og intet skal forblive ustraffet. |
Quid sum miser tunc dicturus? Quem patronum rogaturus? Cum vix justus sit securus. | Hvad skal jeg ulykkelige så sige? Hvilken beskytter skal jeg anråbe når selv den retfærdige knap er sikker? |
Rex tremendae majestatis, Qui salvandos salvas gratis, Salva me, fons pietatis. | Du konge af forfærdelig vælde, som af nåde frelser de udvalgte, frels mig, du kærlighedens kilde. |
Recordare Jesu pie, Quod sum causa tuae viae: Ne me perdas illa die. | Husk på, fromme Jesus, at jeg er grunden til din smertens gang, lad mig ikke fortabes på hin dag. |
Quarens me, sedisti lassus | Mens du søgte efter mig har du træt sat dig ned. |
Redemisti crucem passus: Tantus labor non sit cassus | Du har frelst mig ved at lide døden på korset, lad ikke så megen møje være forgæves. |
Juste judex ultionis, Donum fac remissionis, Ante diem rationis. | Hævnens retfærdige dommer, tilgiv mig mine synder inden regnskabets dag. |
Ingemisco, tamquam reus: Culpa rubet vultus meus: Supplicanti parce Deus. | Jeg skælver som den skyldige, mit ansigt rødmer af skam, skån den ydmygt bedende. |
Qui Mariam absolvisti, Et latronem exaudisti, Mihi quoque spem dedisti. | Du som tilgav Maria og som bønhørte røveren, du har også givet mig håb. |
Preces meae non sunt dignae: Sed tu bonus fac benigne, Ne perenni cremer igne. | Mine bønner er ikke værdige, men lad dig alligevel røre, så jeg ikke skal brænde evigt i helvede. |
Inter oves locum praesta, Et ab haedis me sequestra, Statuens in parte dextra. | Giv mig plads imellem fårene, skil mig fra bukken og stil mig ved din højre side |
Confutatis maledictis, Flammis acribus addictis, voca me cum benedictis | Når de forbandede er blevet dømt og overgivet til de hede flammer, kald da på mig sammen med de velsignede. |
Oro supplex et acclinis, Cor contritum quasi cinis: Gere curam mei finis. | Jeg beder ydmygt og nedbøjet, med hjertet knust til aske, hav omsorg for mit endeligt. |
Lacrimosa, dies illa, Qua resurget ex favilla, Judicandus homo reus: Huic ergo parce Deus | Hin tårefulde dag når det skyldige menneske rejser sig af støvet til dommeren, skån dem da, o Gud. |
Pie Jesu Domine, dona eis requiem. Amen | Kære Herre Jesus, skænk dem hvile. Amen |
Fra “Musikken i Middelalder og renæssance” af Bent Olsen, Systime 1996, side 31-32