Årstal (ca.)	Musik	Navne	Samtid, kunst, litteratur o.l.
-800	Gregoriansk sang, enstemmighed. Ældste sangbøger (kun tekster) er fra ca. år 800. Det gregorianske repertoire ligger i princippet fast.
900	Sangbøger med upræcis notation af tonehøjde. Sekvenser og troperinger. De første flerstemmige forsøg.
1000	Tonehøjde noteres vha. nodelinjer (neumer). Kvart, kvint, oktav er konsonanser.	Guido af Arezzo
1170-1270	“Notre Dame”-skolen. Rytme angives vha. faste modi (faste rytmiske figurer)Troubadour- og trouvère-sange	Leonin, Perotin
1300-1400	Ars Nova – isorytmik. Notation af rytme “opfindes”. 2-delte taktarter accepteres. 5 nodelinjer. Tertser bliver efterhånden opfattet som konsonans. Første komplette messe.	Guillaume de Machaut	100-årskrig. Skæve tårn i Pisa. Papir.
1400-1520	Renæssancen. Kompliceret polyfoni (“Nederlandske kunster: krebsgang, spejlvendinger osv.) Tonalitetsfornemmelse (kadencer). Bevidst brug af dissonanser.	Dunstable, Dufay, Binchois, Josquin de Pres, Ockeghem	Bogtrykkerkunsten opfindes. Opdagelsesrejser (Amerika). Perspektivlæren. Leonardo da Vinci, Rafael, Micelangelo
1520-1600	Højrenæssancen. Koraler (salmer) på nationalsprog. Madrigaler, der illustrerer teksten vha. musikken. Forfinelse af musikalske teknikker.. Musikken kendetegnet af balance, symmetri og klarhed.	Palestrina, Orlando di Lasso, Thomas Tallis, William Byrd	Reformationen, Kopernikus, Tycho Brahe, Galilei
1600-1750	Barokken
	Operaen opstår. “Kukkasseteater” med store dekorationer og teatermaskineri. Udvikler sig til nummeropera med recitativer og arier. Opera Seria: Emnet er Guder, helte, konger o.l. I 1733 den første Opera Buffa “La serva padrona” af PergolesiI 1728 syngespillet “The Beggar’s Opera”	Monteverdi, Scarlatti PergolesiLully (Frankrig)Purcell (England)	”Overlæsset” kunst med mange komplicerede mønstre og udskæringer. Så meget pynt som muligt. Stort anlagte slotte og haver (Versailles)Rembrandt, Newton, Leipniz, Shakespeare, Rundetårn, Kingo
	Dur-mol-tonaliteten slår igennem.”Terrassedynamik”GeneralbasHarmonik spiller en meget større rolle i musikken, der i øvrigt stadig er polyfon, og kendetegnet af ”stræben efter det storslåede, effektfulde, kontrastrige og ekstravagante”	J.S. Bach, Händel, Vivaldi, Telemann, Schütz, Corelli	Holberg, Brorson, ”Den spanske rideskole”
1730-1770	”Overgangstid”. Rokoko. ”Galant stil” (meget enkel musik. Treklange. Ingen polyfoni, enkel harmonik. Ofte enstemmig melodi akkompagneret af ”Alberti-bas”). ”Følsom stil” (som galant stil, men mere følelsesbetonet). Glucks operareform: Handlingen (teksten) opprioriteres – musikken er ”tekstens lydige datter”. Ikke mere virtuoseri.	Scarlatti, TartiniStamitz, Wilhelm Friedemann Bach, Carl Phillip Emanuel Bach, Johan Christian Bach.	Goethe, Schiller
1770-1820	(Wiener-)klassik. Balance og symmetri. Som i overgangstiden stadig en overvejende enkel musik – men polyfoni og kompliceret harmonik bruges med måde.Komponisterne bliver efterhånden ”frie kunstnere”, da borgerskabet langsomt overtager publikumsrollen fra fyrsterne. (Haydn var hofmusiker, Mozart forsøgte at klare sig på egen hånd, Beethoven var aldrig ansat ved et hof)	Haydn, Mozart, Beethoven	Nyklassicisme. Maleri og arkitektur præget af enkle, rene linjer. Idealet er den klassiske, græske kunst.
1820-18??	”Romantikken”. Meget svært at generalisere om musikken i denne periode. Stikord: Længsel mod det uendelige, faste formskemaer sprænges, harmonikken udvides, orkestret udvides. Emnevalg: Eventyr, folkedigtning, middelalderstof, naturen (især den mørke, farlige natur)Modsætning mellem absolut musik og programmusik.1800-tallet er borgerskabets århundrede:Kunstneren opfattes (i den borgerlige selvforståelse) som ”fri”, skaber sin kunst ud fra (guddommelig) inspiration. Samtidig er han økonomisk afhængig af at sælge sin kunst! Dvs. nutidens kunstneropfattelse stammer fra denne tid.”Nationalromantik”: i forbindelse med stigende national bevidsthed får flere ikke-tysktalende lande store komponister.	Schubert, Mendelsohn, Weber, Schumann, Brahms, Wagner, Liszt, Chopin, Berlioz, Verdi, o.m.fl.       Mussorgskij, Tjajkovskij, Dvorak, Smetana, Grieg, Sibelius (1865-1957)	Bemærk: den romantiske bevægelse indenfor litteraturen begynder i 1797. (og de opfatter Mozart som den mest romantiske komponist!) Herefter er der ikke samme tidsmæssige sammenfald mellem perioderne i musikhistorien og de andre kunstarter.”Romantisk” malerkunst: udflydende konturer, mørke nattebilleder, middelalderruiner.Eks. Caspar David Friedrich: ”Vandringsmanden over tågehavet”.Der er i 1800-tallet mange forskellige strømninger i malerkunst, litteratur mm. som ikke viser sig i musikhistorien – eksempelvis naturalismen.
18??-1918	”Senromantik” – videreudvikler de samme tendenser. Men efter Wagners ”Tristan og Isolde” blev dur-mol-tonaliteten efterhånden ”strakt” så meget, at meget af musikken kun vanskeligt lader sig analysere som dur-mol-tonal musik. ”Tonaliteten moduleres ihjel”. Ofte opleves musikken som fyldt af ”Weltschmerz” og fin de siecle-stemning (Mahler). Hollywoods traditionelle filmmusik lyder ”senromantisk”.	Mahler, Richard Strauss, Schönberg (som ung), Bruckner, Wolf,

1918-1940	Modernisme. Fællestræk: tonaliteten opløses.
	Dodekafoni (12-tone-musik)  Fokus på tonehøjden.Fokus på rytmenFokus på klang (Impressionisme)	Schönberg, Berg, WebernStravinskijDebussy, Satie, Ravel, Poulenc m.fl.	Kunst: Ekspressionisme (svarer til Schönberg, Webern før 1918), kubisme, surrealisme, impressionisme, alle med tendens til opløsning af former, perspektiv eller farver – og fokus på ét af disse elementer.
	Modsætning mellem atonal musik  og neoklassik.
andre navne	overvejende ”neoklassiske”	Sjostakovitj, Bartok
Danmark	Carl Nielsen, med efterfølgere som f.eks. Vagn Holmboe, Herman D. Koppel, Niels Viggo Bentzon (overvejende neoklassikkere)
1950-…	Serialisme (musik forudbestemt af tal)Konkret musik (bånd, bearbejdede lyde)Krav om, at al musik skal være ny (”Nie erhörte Klänge”)	Stockhausen, Messiaen, Boulez
	Tilfældighed	John Cage, Xenakis
	happenings (fluxus). Klaverer saves i stykker osv.	Kagel, Cage m.fl.	fluxus kendes også fra den øvrige kunst
1960-…	Danmark: Ny enkelhed	Pelle Gudmundsen-Holmgren, Henning Christiansen, Hans Abrahamsen.Per Nørgaard falder udenfor – men er den ”store” i dansk musik efter 2. verdenskrig.	svarer til tendenser i digtning og skulptur ”konkret kunst” eks. digte af Hans Jørgen Nielsen
	Minimalisme	Cage, Steve Reich, Phillip Glass, Michael Nyman (”The Piano”) Arvo Pärt	tendenser kan spores også til f.eks. Brian Eno, Talking Heads, Kraftwerk, Mike Oldfield m.fl.
	Postmodernisme (bl.a. karakteriseret af brug af forskellige ”gamle” stilarter, men begrebet er mere filosofisk)	Poul Ruders, Alfred Schnittke

Det er – bl.a. pga. den korte afstand i tid, ikke muligt på et A4-ark at opsummere tendenserne i det 20. århundredes musikhistorie. Udviklingen frem mod et mere og mere individuelt udtryk, som begyndte i det 19. århundrede, er i høj grad fortsat. Det væsentlige er tonalitetens opløsning, fulgt af en meget abstrakt avantgarde-musik, der skabte et brud mellem musikken og det almindelige publikum (på trods af, at der er tale om ganske få års musik!). Dette er paradoksalt, eftersom meget af kompositionsmusikken i den sidste halvdel af århundredet ikke er nær så svært tilgængelig som man skulle tro.