På disse web-sider findes mit speciale fra Århus Universitet.
Den trykte version kan i princippet lånes fra Musikvidenskabeligt Institut, Århus Universitet - prøv gennem Statsbiblioteket.
Det sat med Times New Roman 12 pkt, linjeafstand 1½, og antallet af tegn i kapitel 1 til 12 er 190934 inkl. fodnoter.
Dette svarer til ca. 80 sider á 2400 tegn (Studienævnets standard) - eller 124 mere læsevenlige A4-sider.
Hertil kommer 62 nodeeksempler.
Illustrationerne i den trykte udgave stammer dels fra kildematerialet og dels fra Henri Cartier Bresson: "About Russia", New York 1973 samt J. Dorosjinskaja: "Leningrad and Its Environs", Moskva 1979. Måske kommer de også på nettet ved lejlighed.
Denne specialeopgave i musik som hovedfag ved Aarhus Universitet handler om Alfred Schnittkes musik og har overskriften
Stil og struktur hos Alfred Schnittke - en undersøgelse af Alfred Schnittkes forhold til kompositionsteknik og stil, med særligt henblik på hans brug af polystilistik i en række udvalgte orkesterværker fra perioden 1968-1988 |
I indledningen vil man finde en nærmere redegørelse for indholdet. Her vil jeg nøjes med nogle praktiske bemærkninger.
Udenlandske citater har jeg oversat til dansk, såfremt det umiddelbart kunne gøres uden tab af mening og præcision. Dette vil være anført i kildehenvisningen. Udeladelser i citater er markeret med (…), kommentarer og indskud med kantet parentes, der ser således ud: []
Russiske navne har jeg forsøgt at stave i henhold til Dansk Sprognævns autoriserede translitterationer, så den danske udtale bliver så korrekt som muligt - altså Sjostakovitj og Tjajkovskij frem for Schostakowich og Tschaikowsky eller lignende. Det betyder, at jeg ikke nødvendigvis benytter samme stavemåde som mine kilder. I nogle tilfælde har jeg dog måttet bibeholde kildens stavemåde, fordi mine tyske og engelske kilder har foretaget oversættelser, der ikke umiddelbart kunne gennemskues. Det samme gælder naturligvis for navne, der indgår i citater, samt navne på forfattere, hvor jeg benytter den stavemåde, der er angivet i bogen eller artiklen. I ét tilfælde resulterer dette i to stavemåder for det samme navn, nemlig Walentina Cholopowa og Valentina Cholopowa.
Kildehenvisninger refererer altid til bibliografien, og derfor indeholder fodnoterne ikke alle bibliografiske oplysninger. Bibliografien er til gengæld mere end blot en liste over anvendt litteratur. Jeg har forsynet hvert værk med en kort abstract, der forhåbentlig øger brugsværdien betragteligt. For at gøre listen så komplet som muligt, har jeg også - lidt utraditionelt - medtaget enkelte artikler, som jeg fik adgang til så sent, at de ikke indgår i specialets kildemateriale. Dette fremgår tydeligt af bibliografien.
1. Indledning
2. De historiske forudsætninger for Schnittkes musik
2.1 Tøbruddet
3.1.1 Hvad andre skriver om Schnittke
4. Det Postmoderne og Postmodernismen
4.2 Det Moderne
4.2.1 Kunsten
4.2.2 Er der et Brud?
4.3 Det Postmoderne
4.5 Til sidst
5. Stil
5.1 MGG om 'stil':
5.3 Diskussion
5.4 Polystilistik
5.4.1 Musikalske henvisninger gennem historien
5.4.2 Citater og stil
5.5 Opsummering vedr. stil og polystilistik
7. Violinsonate nr. 2 ("Quasi una sonata")
7.1.2 Anden del (?)
8.1 Første sats
8.1.2 Om første sats
8.2 Anden sats
8.2.1 Om anden sats
8.3 Tredje sats
8.3.1 Om tredje sats
8.4 Fjerde sats
8.4.2 Om fjerde sats
9.1 Første sats
9.2.1 Om anden sats
9.3 Tredje sats, allegro pesantE
9.5 Om symfoni nr. 3
10. Schnittkes Concerti grossi
11. Fjerde Concerto Grosso / Femte Symfoni
11.3 Tredje sats
11.3.1 'Lento'
11.3.2 'Allegro'
11.4 Fjerde sats: 'Lento'
11.5 Schnittkes 5. symfoni i sin helhed
12. Stil og struktur hos Alfred Schnittke
12.1 Materialet
12.1.1 Bach
12.2 Formen
12.3 Klichéerne
12.4 Forvrængningen
12.5 Postmodernisme?
12.6 Schnittke og de danske komponister
12.7 Afslutning
13. Litteraturliste:
13.1 Litteratur om Schnittke og sovjetisk musik
13.2 Litteratur om danske komponister og postmodernisme
13.3 Noder
13.4 Diskografi.